Flere udenbys kunder i herningCentret
Centerchef Kim Lauritsen er overbevist om, at herningCentret vil opleve fremgang igen i 2014, selvom 2013 var centrets hidtil bedste år med 2,96 millioner gæster.
En af årsagerne til optimismen er nye måleinstrumenter: centret har nemlig fået nye kameraer i loftet, der kan tælle de besøgende mere præcist.
Ifølge Kim Lauritsen viser centrets undersøgelser, at flere og flere kunder kommer langvejs fra, og især andelen fra Holstebro og Silkeborg vokser.